I maj 2010 afholdes en march under navnet Baltic Pride i Litauens hovedstad Vilnius. De homoseksuelle viser, at de også er til stede i det litauiske samfund og at de har krav på at blive respekteret med alle rettigheder, herunder at de ikke må diskrimineres, hvilket ellers er et udbredt problem i de fleste central – og østeuropæiske lande, også Litauen. Hovedbudskabet i marchen er at alle mennesker har krav på ytrings- og forsamlingsfrihed. Amnesty International arbejder med disse problemstillinger og giver sit bidrag til at manifestationen kan gennemføres, trods stærke reaktioner fra visse litauere og myndighedernes uvilje mod at beskytte de homoseksuelle på samme måde som de beskytter andre samfundsgrupper, der vil vise flaget.